- dēsuēfīo
- dēsuēsco
- dēsuētūdo
- dēsuētus
- dēsuēvī
- dēsultor
- dēsultōrius
- dēsultūra
- dēsultus
- dēsuluī
- dēsum
- dēsūmo
- dēsuper
- dēsurgo
- dēsursum
- dētēctio
- dētēctor
- dētego
- dētendo
- dētentio
- dētentus 1
- dētentus 2
- dētergeo
- dētergo
- dēterior
- dēteriōro
- dēterius
- dēterminābilis
- dēterminātio
- dētermino
- dētero
- dēterreo
- dēterrimus
- dēterritus
- dēterruī
- dētersī
- dētersio
- dētersus
- dētestābilis
- dētestātio
- dētestātus
- dētestor
- dētēxī
- dētexo
- dētineo
- dētondeo
- dētono
- dētōnsio
- dētōnso
- dētōnsus
- dētorno
- dētorqueo
- dētractātio
- dētractātor
- dētractio
- dētracto
- dētractor
- dētraho
- dētrectātio
- dētrectātor
- dētrecto
- dētrīmentōsus
- dētrīmentum
- dētrītus 1
- dētrītus 2
- dētrīvī
- dētrūdo
- dētruncātio
- dētrunco
- dētrūsī
- dētrūsio
- dētrūsus
- dētulī
- dētumēsco
- dētundo
- dēturbo
- dēturpo
- Deucaliōn
- Deucaliōnēus
- deūnx
- deūro
- deus
- deussī
- deustio
- deustus
- deūtor
- dēvāsto
- dēveho
- dēvello
- dēvēlo
- dēveneror
- dēvenio
- dēverbero
- dēverbium
- dēversor 1
- dēversor 2
- dēversōriolum
- dēversōrium
- dēversōrius
- dēversus
- dēvertī
- >>
- dēterr|eo, ēre, uī, itum
- Veiksmažodis, 2 asmenuotė. Skiemenys: LLBA (4)
- Susiję: dēterritus; dēterruī
- Jokantas 1936
dē-terreo, terruī, territum 2 a) atbaidyti, atgrėsti, sulaikyti, atitraukti nisi quem forte dedicatio deterret; aliquem de statu, de sententia; a consilio, a scribendo; su abl. *victu foedo; deterreri su inf.; eius libidines commemorare deterreor; non deterrere, quominus (ne, quin).b) atginti, apsaugoti vim a censoribus L.
- Kuzavinis 2007
- dēterr|eo, ēre, uī, itum vt [dē + terreo] 1. atbaidýti, atgrė̃sti; sulaikýti, atitráukti (dē sententiā C); ~ēre tribūnōs L įgą̃sdinti tribūnùs;2. nubaidýti, nuvýti (catulōs verberibus Vr);3. atgiñti, apsáugoti, nukreĩpti (īrās deōrum H; nefās O)
- dēterr|eo, ēre, uī, itum vt [dē + terreo]
